Siden indeholder reklamelinks. Vi kan få provision, hvis du køber.
Sauna temperatur: grader, tid og hvem der skal passe på
Indhold
- Hvad er den ideelle temperatur i en sauna?
- Luftfugtighed og gus
- Hvor lang tid skal en sauna varme op?
- Hvor længe bør man blive i saunaen?
- Hvor ofte, og er sauna godt hver dag?
- Hvad sker der i kroppen, når man går i sauna?
- Er sauna godt for helbredet?
- Hvornår må man ikke gå i sauna?
- Medicin og væske
- Kold dukkert og isbad efter sauna
- Børn i sauna
- Vægttab, kalorier, hud og forkølelse
- Sauna efter træning
- Ofte stillede spørgsmål om sauna og temperatur
Hvad er den ideelle temperatur i en sauna?
Der er ikke én ideel temperatur, men de kilder, vi har gennemgået, er enige om intervallerne. Hjerteforeningen skriver:
| Saunatype | Temperatur ifølge Hjerteforeningen |
|---|---|
| Traditionel sauna | Typisk 70–90 grader |
| Saunagus | Omkring 80–90 grader, som en traditionel sauna |
| Infrarød sauna | Skrues ikke højere op end 45–50 grader |
| Infrarødt saunatæppe | Typisk 45–60 grader |
| Dampbad | I gennemsnit 40–55 grader, 80–100 procent luftfugtighed |
Finnish Sauna Society beskriver lufttemperaturen i den finske sauna som 80–90 °C. Den finske tradition gennemgår vi i guiden om finsk sauna. Forhandleren Bad & Wellness beskriver en bio- eller dampsauna med kombiovn som omkring 60 grader og omkring 60 procent luftfugtighed.
Er du ny, så hold dig i den lave ende. Hjerteforeningen anbefaler at sætte sig på nederste bænk til en start, fordi varmen er mindre der, og at rykke højere op, hvis det føles behageligt. Der er ingen temperatur, der giver «fuld effekt»; ingen af vores kilder angiver en sådan grænse.
Luftfugtighed og gus
I en tør, traditionel sauna stiger luftfugtigheden, når du hælder vand på stenene. Finnish Sauna Society kalder det løyly og advarer i sine baderegler om, at dampen udløses med stor kraft og kan give forbrændinger i ansigtet, hvis du læner dig ind over ovnen. Ved saunagus dryppes vand og æteriske olier på stenene, og varmen vifter rundt med et håndklæde; Hjerteforeningen anbefaler nederste bænk, hvis du ikke har prøvet det før. Hvordan du laver en enkel gus hjemme, står i guiden om saunagus.
Hvor lang tid skal en sauna varme op?
Det afhænger af ovnen, saunarummets størrelse, og om ovnen er el- eller brændefyret, og de kilder, vi har gennemgået, giver ikke et tal for en indendørs sauna. Følg ovnens manual. Et termometer på væggen fortæller dig, hvornår rummet har den temperatur, du vil have.
Hvor længe bør man blive i saunaen?
Hjerteforeningen anbefaler at starte langsomt, for eksempel med 5 minutter, hvis du ikke er vant til sauna, og at forlade saunaen med det samme, hvis du føler dig utilpas. Hjerteforeningen sætter ingen øvre grænse i minutter. Finnish Sauna Society skriver i sin artikel om børn, at der ikke er meget mening i at tage tid, og at man skal kunne gå ud og ind efter behov. Lyt til kroppen frem for uret, og drik godt med væske før og efter.
Hvor ofte, og er sauna godt hver dag?
Hjerteforeningen skriver, at der ikke findes officielle retningslinjer for saunabesøg. Ingen af de kilder, vi har gennemgået, giver et anbefalet antal gange om ugen eller siger, at daglig sauna er godt eller skidt for raske. Finnish Sauna Society beskriver sauna som en del af finsk familieliv mindst en gang om ugen, men det er en beskrivelse af vaner, ikke en anbefaling.
Hvad sker der i kroppen, når man går i sauna?
Hjerteforeningen skriver, at varmen får kroppen til at slappe af, musklerne afspændes, stressniveauet daler, og blodårerne udvider sig, så blodtrykket sænkes, mens man sidder i saunaen. Finnish Sauna Society beskriver, at op mod 70 procent af blodet kan cirkulere via huden i saunaen, og at hjertet slår hurtigere for at holde blodtrykket oppe. Samme kilde skriver, at sauna hjælper ømme muskler med at slappe af, og at den største sundhedsgevinst er afslapningen.
Er sauna godt for helbredet?
Mange oplever, at sauna er rart, men Hjerteforeningen skriver, at der ikke er tilstrækkelig evidens til at anbefale saunaophold ved forskellige hjertesygdomme. Mayo Clinic skriver om infrarød sauna, at undersøgelser har fundet nogle tegn på gavn ved blandt andet forhøjet blodtryk og hjertesvigt, men at der er brug for større og mere præcise undersøgelser, og at der ikke er rapporteret skadelige virkninger. Vi lover ingen behandling eller sundhedsgevinst; spørg din læge, hvis du vil bruge sauna af helbredsgrunde.
Hvornår må man ikke gå i sauna?
Hjerteforeningen skriver, at sauna ikke anbefales, hvis du lider af ubehandlet forhøjet blodtryk, alvorlige rytmeforstyrrelser, (svær) hjertesvigt, for nylig har haft en blodprop, lider af angina, har ubehandlet hjerte-kar-sygdom eller har feber. Pacemaker- og ICD-bærere anbefales ikke at gå i infrarød sauna eller bruge infrarødt saunatæppe; det er et forsigtighedsråd. Er du stabil og velbehandlet for din hjertesygdom, skriver Hjerteforeningen, at sauna for de fleste ikke er et problem, men at du skal prøve dig frem med korte ophold. Er du i tvivl, så tal med din læge.
Sygeforsikringen «danmark» gengiver praktiserende læge Charlotte Bechs liste over, hvornår man bør holde sig fra sauna og saunagus, blandt andet ved hjerte-kar-sygdom, uregelmæssig hjerterytme, svingende blodtryk, feber, efter alkohol og under graviditet. Finnish Sauna Society skriver, at op til halvdelen af dødsfald i sauna ifølge nogle undersøgelser sker hos berusede, og fraråder sauna i beruset tilstand.
Om graviditet er kilderne ikke enige: Sygeforsikringens læge nævner graviditet blandt grundene til at holde sig fra sauna, mens Finnish Sauna Society beskriver, at sauna under graviditet anses for sikker i Finland. Vi gennemgår kilderne på siden om sauna som gravid; tal med din jordemoder eller læge. Ud over graviditet har vores kilder ingen særskilte råd for kvinder; rådene ovenfor gælder alle.
Medicin og væske
Hjerteforeningen skriver, at vanddrivende medicin kan gøre, at du bliver dehydreret, hvis du sidder længe i saunaen, og at du derfor skal drikke godt før og efter. Finnish Sauna Society skriver, at medicin kan optages og virke anderledes, fordi varmen øger kredsløbet og sveden påvirker væskebalancen, og at betablokkere kan sænke blodtrykket efter saunaen, så man kan blive svimmel. Tager du fast medicin, så spørg din læge, før du går i sauna; ændr ikke selv din medicin.
Kold dukkert og isbad efter sauna
Hjerteforeningen råder til en gradvis overgang: tag et lunt brusebad, før du går fra sauna til isbad, og et varmt brusebad efter isbadet, før du går i sauna igen. Finnish Sauna Society skriver, at en kold dukkert efter saunaen får blodtrykket til at stige hurtigt, og at det kan være farligt for personer med hjertesvigt eller alvorlige rytmeforstyrrelser. Sygeforsikringens læge anbefaler at undgå et iskoldt bad umiddelbart efter saunaen og i stedet køle kroppen gradvist ned, især hvis man har hjerte-kar-sygdom.
Går du i havet om vinteren, har Hjerteforeningen sine egne huskeregler: start langsomt, begynd tidligt på året, bad aldrig alene men med en badeven, og tal med lægen først, hvis du har en hjertesygdom.
Børn i sauna
Finnish Sauna Society har en artikel om børn i saunaen, skrevet ud fra en børnelæges oplæg. Den beskriver, at børn bliver hurtigere varme end voksne, fordi de har stor hudoverflade, lidt fedtvæv og sveder mindre, og at et barns kropstemperatur stiger fra det øjeblik, det kommer ind. Rådene er, at barnet skal have nok at drikke, skal kunne gå ud efter behov, altid skal være under opsyn af en voksen, jo yngre jo mere, og ikke må tages med i saunaen med feber. Vandet til dampen bør være lunkent for at mindske risikoen for forbrændinger. Har barnet en hjerte- eller lungesygdom, skal forældrene tale med en læge. Artiklen nævner også, at finske børn i en ældre undersøgelse kom med i sauna fra en gennemsnitsalder på 4,5 måneder, og at der findes få undersøgelser af børn i sauna.
Vægttab, kalorier, hud og forkølelse
Ingen af de kilder, vi har gennemgået, dokumenterer, at sauna giver vægttab eller forbrænder et bestemt antal kalorier. Finnish Sauna Society beskriver, at kroppen mister vand ved at svede; det er væske, som du skal drikke igen. Om huden skriver Hjerteforeningen kun, at dampen i et dampbad kan virke rensende på huden i ansigtet. Om forkølelse skriver Finnish Sauna Society, at en østrigsk undersøgelse hævder op til 30 procent færre forkølelser, men at undersøgelsen har mangler, at der ikke kendes en mekanisme, og at der ikke er andre fund; et sygt barn med feber må ikke i sauna.
Sauna efter træning
Finnish Sauna Society skriver, at sauna hjælper ømme muskler med at slappe af. Ud over det har vi ikke en kilde om sauna efter træning, så vi siger ikke noget om restitution eller præstation. Husk væske, og spring saunaen over, hvis du er svimmel eller utilpas efter træningen.
Ofte stillede spørgsmål om sauna og temperatur
Hvor varm skal en sauna være? En traditionel sauna er typisk 70–90 grader, en infrarød sauna 45–50 grader og et dampbad 40–55 grader ifølge Hjerteforeningen.
Hvor længe skal man være i sauna første gang? Hjerteforeningen foreslår for eksempel 5 minutter på nederste bænk, hvis du ikke er vant til sauna.
Hvor mange gange om ugen må man gå i sauna? Der findes ikke officielle retningslinjer, skriver Hjerteforeningen, og vores kilder giver ikke et anbefalet antal.
Kan man gå i sauna med feber? Nej. Hjerteforeningen fraråder sauna ved feber, og Finnish Sauna Society skriver, at et barn med feber ikke må tages i sauna.
Er det farligt at gå i isbad efter sauna? For personer med hjertesvigt eller alvorlige rytmeforstyrrelser kan det være farligt, skriver Finnish Sauna Society. Hjerteforeningen råder alle til en gradvis overgang med brusebad imellem.
Hvor meget kan man tabe sig i sauna? Vores kilder dokumenterer ikke vægttab ud over den væske, du sveder ud og skal drikke igen.
Vil du se, hvilke saunatyper der passer til et hjem, så start på forsiden.